Destination Sønderjylland
Hvad ønskede kunden?
Destination Sønderjylland ønskede en foranalyse af erhvervsturismen i Sønderborg Kommune. Analysen skulle give et retvisende billede af den nuværende markedssituation og skabe et solidt vidensgrundlag for det videre arbejde med at udvikle erhvervsturismen i området.
Hvilken løsning blev der leveret?
Opgaven blev løst af TN Hospitality Advisors som branchespecialist, understøttet af et analysebureau med speciale i interviews og dataindsamling. Vi gennemførte en national og en lokal markedsanalyse baseret på desk research og interviews, herunder analyse af udbud og efterspørgsel, kundetyper, markedsposition, konkurrenter samt trends og tendenser.
Indsigterne blev samlet i en SWOT-analyse og omsat til konkrete anbefalinger. Undervejs blev resultaterne drøftet med Destination Sønderjylland på et midtvejsmøde, og opgaven blev afleveret som én sammenskrevet og sammenhængende rapport.
Hvad var resultatet?
Destination Sønderjylland har fået et samlet og opdateret vidensgrundlag om erhvervsturismen i Sønderborg Kommune med konkrete anbefalinger som afsæt for at prioritere de fremtidige indsatser.