Serviceydelser
Økonomiadministration og
driftsrådgivning
TN Hospitality Advisors tilbyder adgang til markedets mest helstøbte regnskabsløsning – med services, der rækker langt ud over almindelig bogføringspraksis.
Med vores professionelle erfaring fra alle dele af hotelbranchen, tager vi ikke kun hånd om alt fra bogføring til betalingsrykning.
Vores ekspertservice omfatter også månedlige resultatkommentarer, anbefalinger og løbende sparring – samtidig med at jeres regnskabsudgifter holdes på et minimum
Økonomiadministration
Hvorfor ikke lade os varetage din daglige økonomiadministration, så du kan fokusere på driften? Vores team af specialister sikrer, at der er styr på økonomien, og at du til enhver tid har det nødvendige økonomiske overblik samt modtager de relevante nøgletal om din drift – så du kan træffe de rigtige beslutninger.
Ekspertise og erfaring
For os er jeres regnskab ikke bare tal, der skal bogføres og behandles. Vi forstår branchen bedre end de fleste og ved, hvad der skal til for at skabe succes.
Daglig ajourføring og systemopdateringer
Vores løsning er 100% digitaliseret. Det giver jer mulighed for daglig ajourføring, og befrier jer for bilagsmapper og fysiske arkiver. Samtidig holder vi os kontinuerligt up-to-date med relevante systemopdateringer og lovgivning.
Vores serviceydelser
- Daglig ajourføring af bogholderi og afstemninger
- Debitorstyring samt betalingsrykning
- Kreditorstyring, afstemning og udarbejdelse af betalingsforslag
- Lønadministration
- Rapportering
- Resultatkommentarer, anbefalinger og rådgivning
Minimale omkostninger
Dygtige medarbejdere er svære at finde – og dyre at holde på. Vi tilbyder en stabil og helstøbt regnskabsløsning, uden at I behøver at skænke udgifter til personale, kontorhold, forsikringer, IT-opdateringer og ferieafløsere en tanke.
En tryg og tæt dialog
Vi ved, hvor vigtig den personlige kontakt er i håndteringen af jeres nøgletal. Vi yder en daglig online-service og garanterer løbende sparring med kort svartid på både mail og telefon.
Fortrolighed og sikkerhed
Jeres tillid er vores eksistensgrundlag, og vi behandler naturligvis enhver oplysning af teknisk, kommerciel eller økonomisk art med største fortrolighed. Al hosting og dataopbevaring overholder den gældende persondataforordning. Dertil har vi tilgang til de bedste Nav-konsulenter i branchen.
Lønadministration
Ønsker du at slippe for den komplicerede lønadministration og overlade det til fagfolk, der indgående kender gældende overenskomster og regelsæt? Så tilbyder vi den rette løsning.
På baggrund af jeres timeregistreringssystem forbereder vi løbende lønbehandlingen og sikrer, at korrekt lønudbetaling foretages til tiden. Samtidig sikrer vi, at samtlige lovmæssige og overenskomstmæssige indrapporteringer foretages, at der udarbejdes årlig afstemning til e-indkomst samt at feriepenge og sociale omkostninger mv. opgøres og afregnes til tiden.
Vores helstøbte løsning, der varetages af branchespecialister, der ikke laver andet, gør din hverdag nemmere. Dermed behøver du ikke længere at tage hensyn til ferie og sygdom i jeres eget bogholderi for at sikre, at jeres medarbejdere får løn til tiden.
Løsningen kan skræddersys efter jeres behov og bl.a. indeholde:
- Løbende lønadministration
- Indberetning til diverse lønstatistikker
- Bogføring af lønkørsel – enten direkte i jeres eget bogholderi eller ved fremsendelse af bogføringsfil
- HR-funktion – med udarbejdelse af korrekte ansættelseskontrakter, lønbilag osv.
Vil du høre mere?
John Ankjær
Partner