Udvikling af et hotelprojekt er en lang og kapitaltung rejse, hvor nogle af de vigtigste beslutninger træffes, længe før det første spadestik tages. Grundlaget for et succesfuldt projekt lægges i analysefasen, hvor marked, efterspørgsel og økonomi afdækkes, så investeringen hviler på dokumenteret viden frem for mavefornemmelse.
Et hotelprojekt, der bygger på et grundigt datagrundlag, står stærkere hele vejen igennem, uanset om man er investor eller udvikler med fokus på afkast, eller en kommune eller et destinationsselskab, der vil styrke turismen i området. Vi har stor erfaring med at imødekomme behov fra begge sider, og netop den dobbelte forståelse er en styrke i dialogen med investorer og långivere, myndigheder og operatører – og når konceptet skal omsættes til rentabel drift.
Markedsanalysen som fundament for hotelprojektet
En markedsanalyse afdækker, om der reelt er forretning i projektet. Den belyser efterspørgslen i området, konkurrencesituationen, segmenter og sæsonmønstre samt den forventede udvikling i både belægning og prisniveau. Analysens indsigter omsættes til konkrete vurderinger af kapacitet, værelsesmiks og omsætningspotentiale. For kommuner og destinationsselskaber inkluderer vi desuden vurderinger og anbefalinger til indsatser, der kan styrke turismestrategien og dermed tiltrækningen og fastholdelsen af overnatninger i området.
Resultatet er et beslutningsgrundlag, der gør det muligt at sige ja eller nej på et oplyst grundlag, og som samtidig kvalificerer projektets størrelse, profil og positionering, inden der bindes kapital og udviklingsressourcer.
Fra analyse til koncept og forretningsmodel
Når potentialet er dokumenteret, skal analysen omsættes til et bæredygtigt projekt. Det indebærer valg af koncept og målgruppe, dimensionering af værelser, F&B og øvrige faciliteter samt opbygning af en driftsøkonomisk model med realistiske budgetter og nøgletal.
I denne fase afklares også den rette driftsmodel, uanset om der arbejdes med egen drift, forpagtning, managementaftale eller franchise. Valget har stor betydning for projektets risikoprofil og afkast og bør træffes med afsæt i både markedet og ejerens strategi.
Hvem vi typisk hjælper
Vi rådgiver kommuner, destinationsselskaber og fonde, der ønsker at udvikle turismen i deres område – typisk med fokus på, hvordan kommunen eller destinationen kan opnå sin fair share af den positive udvikling, der i disse år præger dansk turisme. Vi samarbejder også med investorer, ejendomsudviklere og bygherrer, der overvejer eller er i gang med hotel- og overnatningsprojekter, samt med eksisterende hoteller, der planlægger udvidelse eller repositionering.
Hvem vi typisk hjælper
Overvejer I et hotelprojekt, eller ønsker I at styrke beslutningsgrundlaget, før I går videre? Vi tilbyder beslutningsklare analyser og rådgivning gennem hele projektforløbet, fra idé til åbning.
Book et indledende møde på +45 5130 7581 eller skriv til troels.rasmussen@tnhospitalityadvisors.com.